Velkommen til Søernes Grundejerforening, Tikøb, CVR-nr. 33821379  

En kulturbærer er gået bort.
En af Langesøs ældste beboere, regnet på antal år i vores lille fantastiske paradis, er her ikke mere.
Henrik på Storesøvej 9B sov stille ind i sit hjem den 9. oktober omgivet at hustru Ida, børn, børnebørn og nogle venner. Henrik fik det som han ville ud i det sidste, en fredelig og ukompliceret udgang på et langt liv, på trods af mange smerter det seneste års tid.
Ida og Henrik flyttede til Langesø allerede i midten af 70’erne og siden har vi alle i området nydt godt af Henriks gode humør, hans positive indstilling til livet, og fremfor alt hans gode historier om livet i Langesø og dets tilblivelse.
Mange gange tog han ordet ved vores sommerfester, og fortalte historier om området, beboerne, floraen og faunaen - altid på en meget levende og engageret måde, og vi imponeredes alle af hans fokus på detaljer som fik glædestårerne til at trille frem.
Vi vil savne Henrik og hans humør, men vil samtidig udtrykke stor glæde over at vi stadig har familien i området.


Æret være hans minde

Grundejerforeningen er på Facebook se her

Andre Grundejerforeninger i Langesø (med link):


Lottesminde Grundejerforening

Grundejerforening Langesø Plantage